Så er det tiden til at få luftet nogle tanker og fortælle lidt om hvad der er sket siden sidst.

Jeg vil lige komme med et kort resume over de sidste ca 40 dage.

I midten af april begyndte jeg så småt at gøre mig klar til at komme hjem på leave, skulle overdrage mine arbejdsopgaver til en anden og have pakket nogle ting jeg ville sende hjem, så der ikke er så meget at slæbe på når jeg skal hjem engang i august. Vi rejste herfra Lash mandag den 16 april, mod Camp Bastion hvor vi skulle have to overnatninger inden vi skulle videre til Kabul, og vi rejste så hjem mod Danmark om torsdagen. Vi var 3 fra vores CIMIC team som skulle hjem og holde leave. Da vi endelig landede i Kastrup, ville  der gå ca 5 timer før at Rune og jeg kunne komme med vores flyver til Billund, og vi var ikke særlige tålmodige, og Rune havde lige købt hans mors "gamle" bil, så blev enige om at vi ville køre i stedet. Runes mor var så flink at byde på aftensmad, så vi lige noget godt mad inden vi vendte snuden mod Jylland. Jeg blev sat af i Odense, og mødes med nogle gamle kollegaer, festede med dem hele weekenden, og tog så hjem til Felding om søndagen, hvor jeg var ude ved min farmor og farfar for at mødes med det meste af familien og fortælle om min tur. Resten af leaven gik slag i slag, med byture, købe bil, fisketur besøge venner osv.

Vi skulle så afsted om onsdagen, ca 20 dage efter vi landede i Dk, og jeg var sådan set også klar til at tage afsted, jeg havde nået det jeg skulle, og humøret var så højt som det nu kan være når man skal afsted igen. Og turen tilbage gik også rimelig smertefrit, så 4 dage senere var jeg tilbage i Lash.

De andre danskere stod og tog i mod os i Lash da vi landede, og det første min Chef siger til mig: "Du er blevet tyk igen". Og jeg tod og kiggede måbende på ham og vidste ikke hvad jeg skulle sige. Tænkte for mig selv: "sikke dog en modtagelse" - "hvor er jeg dog glad for at være tilbage". Der må jeg godt nok indrømme at det tog luften af ballonen. Alt det gode humør og arbejdslyst man havde bygget op derhjemme, det forsvandt lige på 2 sek. Jeg har gået og tænkt på det lige siden om hvordan jeg skal takle det. Altså jeg ved sku godt jeg ikke er den slankeste ål i rusen, men den trak sku tænder ud den kommentar. Og så at man får det at vide som det første, ikke engang goddag eller noget. Jeg er stadigvæk ikke kommet frem til hvordan jeg lige skal takle det, og går stadig og tænker på det. Jeg har oplevet på den her tur at der er en del mennesker som ikke ved hvordan man bør tale til andre på. Nogen tror at de bare kan sige hvad som helst til en, bare fordi at man noget mere på skuldrene. Uanset hvilken rang man har, bør man behandle hinanden med gensidig respekt. Det er i hvert fald min opfattelse, det er desværre ikke alle der deler min opfattelse. Men hvor går grænsen for hvad man skal finde sig i? Skal man bare bide det hele i sig, og bare sige javel, eller skal man råde lige så højt som den anden person? Eller skal man bare undgå de forskellige personer, og holde ud de sidste 3 måneder? Jeg er så i den situation at jeg behøver ikke arbejde for forsvaret, så hvis jeg skal hjem i utide pga jeg ikke vil finde mig i hvad som helst, jamen så er der ikke noget at gøre ved det. Men det vil også være kedeligt hvis det skulle ende i det, fordi man ikke kan finde en fælles løsning, men nogen personer er bare ikke til at ændre på. Nå det er nogle af de tanker jeg går med herede. Men ellers er jeg kommet ind i mit arbejde igen, og jeg prøver så vidt muligt at se fremad. Det er også rart at komme igang med træningen igen, og nu træner jeg stort set hver dag, så håber det giver nogle resultater inden jeg skal hjem om 3 måneder.

Men ellers går det meget godt hernede, og vi er kommet et godt stykke vej med vores CIMIC opgaver hernede, så det går den rigtige vej. Nu er der vist også udsigt til at jeg snart får mine tærrendæk til mine Toyotaer. Nu mangler de bare at blive synet, og det er så en ny problemstilling i kraft af at man har svært ved at skaffe de dele vi skal bruge. Det vil ingen ende tage med de biler.

Nå jeg håber i har det godt derhjemme, og i får en rigtig god pinse uden alt for meget regn.

Ugens citat: "I am pretty far from okay"

P.S Gider ikke rette stavefejl, dem må i leve med.